Når noget er gratis, er det naturligt at lede efter, hvad der så koster noget. Er det varerne i salgsautomaten? Er priserne kunstigt høje for at kompensere?
Svaret er nej – og vi vil gerne fortælle dig præcis, hvordan vi tænker omkring priser på vores vending automater.
Tænk kassepriserne i supermarkedet
Den bedste måde at forstå vores prisniveau på er at tænke på priserne ved kasserne, når du er på vej ud af supermarkedet – altså normalprisen på en sodavand, en flaske vand eller en snackbar. Ikke tilbudsprisen, men heller ikke lufthavnsprisen. Det er det niveau, vi sigter efter i vores automater.
Priserne kan variere lidt fra sted til sted afhængigt af vareudbud og lokation, men filosofien er den samme: du skal ikke betale ekstra for bekvemmeligheden ved at have en vending automat, sodavandsautomat eller et smart køleskab stående lige ved hånden.
Ingen interesse i at lukrere
Vi er selv den type, der bliver irriterede, når der sælges til alt for høje priser på steder, hvor mulighederne er begrænsede – som fx i en lufthavn. Det er ikke den forretning vi vil drive med vores salgsautomater og snackautomater.
Og der er en praktisk grund til det også: hvis varerne er for dyre, køber folk dem ikke. Og så går varerne på dato. Det hjælper ingen – hverken jer eller os.
"Der er ikke nogen af vores samarbejdspartnere, som på noget tidspunkt har pointeret, at vi er for dyre." – Henrik Sørensen, Arkad Automater
Vores forretning bygger på tillid
Vi tjener penge på omsætningen i automaten – ikke på skjulte gebyrer eller oppustede priser. Det giver os en fælles interesse med jer: jo mere tilfredse jeres medarbejdere og gæster er med udvalget i vores vending maskiner og sodavandsautomater, jo bedre fungerer samarbejdet for os begge.
Det er den måde, vi ønsker at drive forretning på – ordentligt og med respekt for dem, vi samarbejder med. Vil du vide mere om vores gratis automat-løsning? Læs mere her.




